Gemt i følgende kategorier Ikke kategoriseret den lørdag, 17 maj, 2008 af nebse
Så er jeg i fuld gang med bachelorprojektet sammen med min læsegruppe. Vi har valgt at lave et udkast og en prototype til et system til restaurationer, som via musik skaber større mulighed for folk for at udvide deres sociale relationer.
Konceptet er døbt OurSpace, da vores system er beregnet til at understøtte skabelsen af fællesskaber i den fysiske verden.
Det er en minimal ændring, men havde jeg ikke rettet det, så blev man altså dirigeret hen til en beskrivelse om atomer (der tilsammen udgør molekyler) i stedet for standarden Atom i relation til feeds.
Jeg tillader mig lige at smide et link til min gruppes blog om vores projekt. Projektet ser på hvordan man vha. teknologi i bymiljøet kan fremme sociale relationer – skabt på baggrund af fælles musikinteresser.
Gemt i følgende kategorier Web 2.0 den onsdag, 20 februar, 2008 af nebse
Dette er så en stykke utrolig vigtig viden, som jeg vil anbefale andre at tage til sig, for at få et indblik i hvad web 2.0 er:
Klippet er ret sjovt, og det kan anbefales at se det. Hvis man synes om det, så er Chad Vader en regulær web 2.0 serie, som offentliggøres på www.youtube.com
Ted Nelson beskriver hypertext som: “[…] a body of written or pictorial material interconnected in such a complex way that it could not conveniently be presented or represented on paper.” (A file structure for the complex, the changing, and the indeterminate, 1965, s. 144)
Den nutidige forklaring af hypertekst vil være en ikke-lineær tekst, som indeholder links/referencer til andre tekster, som muliggør at man kan skifte runde mellem tekster og dermed danne sig en forståelse på egne præmisser, frem for den lineære forståelse man vil opnå, ved at læse en bog fra ende til anden. For at benytte sig af disse links, er det normalt at en pc-bruger skal klikke på et sådan link, for at blive dirigeret hen til linkets destination. Det kan således forklares, at hypermedier er de medier, som muliggør en anvendelse af hypertekst og/eller af fordelene, der kendetegner hypertekst. Hypermedier optræder således som en struktur eller organisering af viden på tværs af tid og sted.
Jeg vil nu kort beskrive og sammenligne 3 hypermediesystemer som dog er forældede, men som stadig tjener til at give en god indføring i, hvordan hypermedier og hypermediesystemer kan laves og anvendes.
KMS
Hypermediesystemet KMS er en kommerciel udgave og af det tidligere tekstbaserede ZOG system, som var kendt for at have håndteret et af de største præ-web hypermediestrukturer. KMS står for Knowledge Management System og blev udviklet i 1983.
Selve grundstrukturer i KMS var frames. Disse frames blev koblet sammen og udgjorde KMS’ database. Sådanne frames bestod af forskellige ”items”. Et ”item” kunne f.eks. være et billede eller noget tekst. Flere frames kunne forbindes med hinanden og dermed fungere som et ”frame set”. Et frames størrelse fyldte typisk det, som svarede til datidens computerskærme. Til at holde styr på hvilket frame man står i – i hvilken relation, er der en forbindelse mellem ”frame parent” og ”frame child”. Denne relation er hierarkisk og skal ses som en træstruktur, hvor man altid kan gå tilbage/op, indtil man ender ved roden.
KMS understøtter samarbejde (CSCW) og tilbyder derfor muligheden at flere kan redigere i ”frame sets” og frames. En frame-ejer kan dog vælge at beskytte sit frame mod modifikation – men filosofien i KMS er mere, at hvis alle får adgang, så vil slutresultatet blive det mere perfekt.
Når en bruger arbejder i et frame, bliver det pågældende frame låst, sådan at flere brugere ikke kan ændre i samme frame på én gang. Dette er typisk adfærd for databaser, da man ikke ønsker at to personer skriver på samme tid og at resultatet enten bliver et mix af det, som de to har skrevet, eller at det kun er det, som person nr. to har skrevet.
Til at navigere i KMS brugte man en treknapsmus, som dækkede 90 % af alle tilgængelige funktioner, ved bare et enkelt klik. Dette anses af systemets udviklere som værende direkte manipulation.
Jeg har pt. svært ved at sammenligne direkte med et andet nutidigt system, men synes mest af alt at det minder om en slags OO-styresystem/publishingprogram. Hvis man således forestillede sig wikipedia og eller blogs som en del af net-baseret styresystem, vil jeg mene, at det svarer nogenlunde til programmets aspirationer.
Intermedia
Intermedia fra 1985 var et hypermediesystem, der skulle understøtte undervisningen på Brown University og var tænkt som mere åbent end KMS. Udviklere kunne f.eks. kode nye applikationer til systemet. Intermedia brugte WIMP (Window, Icon, Menu, Pointing) modellen til opbygningen af brugergrænsefladen, hvilket var mere genkendeligt og ligetil at bruge end f.eks. KMS’s treknapsmus.
Intermedia benyttede sig af documents, hvor man i KMS brugte frames. Disse documents blev samlet i et corpus, som således udgjorde den overordnede struktur. Mellem documents gjorde man brug af eksterne 2-vejs links, som gjorde det muligt at linke mellem tekst og figurer osv.
Et centralt begreb i Intermedia er webs, som gjorde det muligt at oprette sit eget web af links. Systemet var således ganske avanceret for sin tid. Webs er en samling af links og blocks, som gemmes separat fra dokumenters indhold. Blocks er lokale ankre i dokumenter, der er udgangspunkt for links og refererer til en del af teksten, hele dokumentet eller grafik. Systemet sørger selv for at holde styr på, hvornår links skal slettes, det vil sige at links, der peger på ikke-eksisterende destinationer automatisk slettes. Systemet tillader således ikke døde links. Dvs. der er ingen risiko for at få en fejl 404, som det ses på www.
Man kan have flere webs gemt i en database, men dog kun ét åbent ad gangen. For at få et hurtigt overblik over det system, man har opbygget, kan man bruge ”maps” som en anden gps-lokalisator, der muliggør, at man grafisk kan se, hvor i systemet man befinder sig.
Som er CSCW-værktøj muliggør programmet, at flere brugere kan følge ens web og samtidigt udbygge det med links. For at sikre sine dokumenter mod uønsket ændring, kan man definere disse til at være beskyttede. Andre brugere kan så ikke ændre i indholdet, men kan stadig pege på indholdet via links.
Med undtagelse af ”maps” så synes jeg, at systemet til en vis grad minder om LinkedIn eller Facebook. Visningen af relationer i disse social tjenester ser jeg som næsten analog i forhold til begrebet Webs.
NoteCards
I midten af 80´erne blev NoteCards udviklet af Xerox PARC og blev typisk anvendt som et hypermediesystem i forskningsmiljøer. En af hovedårsagerne til at systemet fungerede specielt godt som forskningssystem var, at det i høj grad (i modsætning til andre tilgængelige systemer) muliggjorde udvidelser. Grundlaget for disse udvidelser skyldes, at systemet var udviklet i Xerox Lisp, som, hvis man kender til Lisp, tillader at man kan skræddersy det, så det passer til ens egne behov.
Gennem et netværk af elektroniske cards, som kan indeholde mange forskellige former for information, har brugeren mulighed for at have alle ønskelige informationer og systemanvendelser visuelt præsenteret. Størrelsen af disse cards er 3 x 5 inches, og derfor har man typisk mange små vinduer åbne på én skærm, i modsætning til KMS hvor frames fylder hele skærmen.
I NoteCards kan man ligesom i Intermedia få et overblik over et netværk. Dette gør man ved hjælp af et card som indeholder et strukturelt diagram over et netværk af cards. Hvert notecard tilhører mindst en filebox, som er et specialiseret kort, der bruges til at organisere og kategorisere store samlinger af cards. Denne grafiske opbygning af systemet står i modsætning til KMS’s hierarkiske system. Dette system ligger langt fra noget nutidigt program/system, som jeg menes at have stødt på. Det eneste system jeg kommer til at tænke på, er et computersystem anvendt i filmen Minority Report, hvor brugeren direkte flytter rundt på en masse små vinduer med hver deres handling. Jeg kunne ikke lige finde et visuelt eksempel på systemet fra filmen, men har til gengæld fundet et nutidigt og (skræmmende nok) realistisk eksempel på dette system. Filmklippet er på ca. ni minutter, men selve eksemplet kan ses ca. tre minutter inde og varer ca. to minutter:
De tre ovenstående hypermediesystemer har det tilfælles, at de alle kører hver for sig og at de ikke giver mulighed for samarbejde mellem systemerne, da hypermediesystemerne er skræddersyede til bestemte forhold. Disse forhold indebærer bl.a. bestemte computere, systemer, samt at det kun er dette ene system der anvendes, hvorfor kompatibilitet med andre systemer var helt unødvendigt at tænke på.
Ja, her er så mit bidrag til den omsiggribende web-2.0-verden… Hvis der er nogen der tænker sikke en sløv padde… så er det nok ikke helt forkert. Med en smule dårlig samvittighed (alene fordi vi på vores studie skal linke til hinandens blogposts) er jeg således først nu gået i gang med at lave opgaven til om et par dage…
Men hvis jeg lige skal pudse min glorie, så har jeg brugt det meste af søndagen på at lave en dynamisk RSS-reader og er næsten færdig med den nu (ja, ok underlig brug af min tid, men programmering er bare sjovere end at sidde og læse/skrive opgave).
